søndag den 13. oktober 2013

Første skoledag!

Jeg var SÅ nervøs, da jeg steg ud af bilen, og skulle til at gå ind på skolen, og jeg rystede, da jeg gik på gangen. En lille dansk pige, med et stykke papir i hånden så jeg kunne finde mine klasser og rystende ben kom gående igennem gangen ved siden af kantinen. Jeg var rædselsslagen, og jeg var helt 100 på at blive væk, da skolen er rimelig stor. Der er 1700 elever.
Uheldigvis er min første time på den anden ende af skolen, så jeg gik på alle de forskellige gange, og der var så mange børn. Og de stirrede, ja decideret stirrede. Men jeg fandt vejen hen til min første time, og begyndte at snakke med en sød pige, der hedder Elena. Drengene i den klasse er vildt sjove, at jeg fandt hurtigt sammen med dem, og jeg snakker også med dem udenfor timerne osv..

Jeg havde lidt problemer med at finde rundt, men så spurgte jeg bare folk, og de var så søde at hjælpe mig! Jeg fik snakket med nye mennesker i hver time, og jeg tog ud til lunch med en pige, hendes kæreste og hans ven. Lunch var det jeg frygtede mest, da jeg ikke kendte nogen som helst, og jeg var bange for at bare sidde og spise alene hahah. Men folk var rigtig søde!
Efter skole kl. 15.00 har jeg practise i to timer. Jeg løber Cross country, og det er virkelig skønt, og jeg har et vildt godt team! 
Jeg husker ikke rigtigt, om folk spurgte mig om underlige ting på min første dag, da folk var ret generte, men sååå måtte jeg bare lige snakke, så det var fint nok. 


Skolen er stadig fin, og jeg har allerede fået en masse venner, og bliver inviteret til noget hver weekend. Jeg har valgt ikke at sætte mig sammen med de andre udvekslingsstudenter, da jeg synes, at det er for nemt, så jeg tog den svære vej, og lærte de amerikanske unge at kende, og det var virkelig et godt valg, for folk spørger mig hver dag, om jeg vil med ud til lunch, og om jeg vil hænge ud (Har haft lidt problemer med at finde tid pga. cross country, men seasonen er snart slut).

Nogle af mine lærere fandt først ud af, at jeg var udvekslingsstudent måske en uge efter, at jeg startede i skole til trods for, at jeg havde snakket med dem, og snakket på klassen, og så da jeg fortalte det, blev de sådan helt "hvad??!", det var nu sjovt nok, men alligevel lidt træls, for de tog ikke hensyn til mig i starten - det gør de dog stadig ikke haha, men whatever!

Og det er meget sjovt, for når jeg går på gangen, så møder jeg konstant nogle jeg kender, så jeg ender med at sige hej hele vejen hen til min klasse, haha. Mange af drengene er bange for at snakke med mig, hvilket jeg synes er lidt træls, men sådan er det, de skal vel bare lige vænne sig til, at jeg er udvekslingsstudent. 


Oh well jeg tror, at det var det! :) 






Hvad har jeg lavet..

Hej,
Altså jeg må nok indrømme, at jeg er den værste blogger i verden. Men helt ærligt, så er jeg død træt hver dag, når jeg kommer hjem fra skole/practise, og der skal jeg lave lektier, og så bare SOVE. Jeg er sindssygt træt hele tiden, men det må vel væe fordi, at der er så mange nye indtryk hele tiden og alt er sådan et rush hver eneste dag i skolen.
Men altså, jeg vil nok lave nogle indlæg efter hinanden, for alt det tekst i et indlæg, det ville nok blive rimelig rodet.

Men alt i alt, så har jeg det godt, men jeg savner dk rigtig meget. :)