Sne i november?!

Allerede i starten af november kunne begyndte der er komme lidt sne, men det blev dog ikke på jorden. Men her i weekenden kom der forholdsvis meget sne, og vejene var godt stoppet, da ingen ville ud og køre i det vejr, da det var meget nemt at sidde fast.

Min veninde Brenna og jeg tog dog chancen, så hun hentede mig, hvor vi rigtig skulle have været ude og bowle med en helt masse andre, men vi tog hjem til hende i stedet for pga. vejret. Hendes far mente ikke, at hun mangle vinterdæk til din bil, men efter 10 minutters meget langsom kørsel sad vi fast, og vi kunne ikke komme fri. Meget heldigt da vi sted ud af bilen, er der kom nogle unge fyre hen til os og spurgte, om vi havde brug for hjælp, for vi så takkede pænt ja! De fik kørt Brennas bil ud til siden, hvor de så bagefter spurgte, om vi havde brug for et lift hen til Brennas hus, hvor vi takkede pænt ja! (Vi kender drengene).

Vi kom hen til Brennas hus, og så lavede vi popcorn og spiste chokolade. Vi hyggede egentlig bare og se film, grinede helt vildt osv..

Vi bad til gud om, at vi ville få en snowday (snefri) om mandagen, så vi ikke skulle tage vores eksamen heheh.

Det blev mandag, og jeg tror næsten at alle juniors og seniors var oppe og tjekke skolens hjemmeside kl. 04.00am for at se, om skolen var lukket. Men NEJ, vi skulle i skole. Herre øv.

Den dag skulle jeg i min første og anden time til eksamen i interior design, hvor vi skulle med bus ud og se en masse huse bla. men på vej tilbage sad bussen fast, og vi sad og ventede i en time på at få hjælp - det var en gul skolebus, og de er virkelig ikke noget at råbe hurra for. Men vi fik hjælp og skyndte os tilbage til skolen. Vi var dog en time forsinket, og jeg havde eksamen der. Jeg kom en time forsent til den, så jeg havde præcis 45 minutter til at afslutte. Spørg mig om jeg panikkede.

Men i hvert fald, i går havde vi en halfday i skolen fordi det var enden på første tri, og vi har thanksgiving break nu, og det er thanksgiving på torsdag. Min værtssøster og jeg er bare alene hjemme, og vi laver ikke rigtig noget udover at høre musik, se film, spise og være udenfor i sneen. Det er vildt skønt bare at tage en pause fra skole uden nogen lektier.

Scandinavian food

Rugbrød!!!!!

Sne 

Akavet billede af Brenna og jeg

Endnu et akavet billede af os

Carley, Megan og jeg - da vi sad fast i sneen!

Carleyyyy 

Det siger sig selv

Meget koldt 

Min hostsøster fra tyskland laver en engel

Jeg spiller smart

endnu mere sne

Bedste aftensmad længe!

baghaven

Jeg tabte en dvd, og han ville ligge på mig. Hvorfor

Spørgsmål:

Det er ret sjovt, at komme far Danmark, når Amerikanere ikke rigtig aner, hvad det er.

Bare at gå på gangen, og folk random kommer op til mig, og bare begyndt at snakke, og stille mig spørgsmål, det er meget sjovt!

Og mine venner, de fyrer også bare løs med spørgsmål, og har fået en del sjove:

1. Do you guys have healthy food in Denmark? Like Apples? 
2. Have you seen snow before?
3. Denmark is down state right?
4. Do you have cars in denmark?
5. How long time does it take to drive to Denmark?
6. Are there only blond people in Denmark?

Noget der også er sygt sjovt, det er at tage pis på folk for at f.eks. få 10 minutter udenfor klassen. Vi sad i psychology i sidste uge, og det begyndte at sne, og min gode ven Lukas sagde sådan højt "Mathilde have you never seen snow before" (han vidste godt, at jeg havde) og så kiggede jeg lidt underligt på ham, og sagde what, og han skuppede til mig og sagde "Say no!"og jeg sagde sådan højt "No what is it?" og så hørte min lærer det, og så fik vi lov til at gå udenfor i 10 minutters tid, så at jeg kunne se, hvad det var! 

Min lærer i den klasse er ret godtroende. En dag var min partner i et projekt der ikke, og vi var ikke færdige den dag, at vi skulle fremlægge, og så stod Lukas (igen) ved siden af mig, mens jeg forsøgte at forklare, at Danielle ikke var der, go det nok ville blive lidt svært. Så sagde min lærer sådan, at jeg bare kunne gøre mit bedste, og så fyrede Lukas sådan noget af med, om jeg vidste hvad (sindssygt svære ord ) var, og jeg stod og lod som om, at jeg ikke fattede noget, og så fik Danielle og jeg lov til at vente med at fremlægge, hahah!

Jeg var på J&S (lille dinner) med nogle venner, og en pige kom, og skulle tage imod bestillinger osv. og så kom det til min tur, og så lod vi alle som om, at jeg ikke kunne snakke engelsk, så vi blev nødt til at lave tegnesprog til hinanden. Tjeneren begyndte også at lave tegnesprog til mig, og så begyndte de at snakke om, at jeg godt kunne lide cola, og så siger min anden veninder sådan "Do you want water instead" og jeg lod som om, at jeg ikke fattede noget, og så tog hun sin vandflaske og rystede den og sagde "water" langsomt! 

det var så sindssygt sjovt - man skulle dog nok have været der. 

Men hvis du kommer i vanskeligheder i skolen eller bare sådan ikke har hørt efter, så bare sig, at det er svært (Selvom man forstår det hele) for så slipper man nemt udenom, har jeg fundet ud af! hahahha.

 Lukas og jeg

 Nicole og jeg med en lille pige haha

 Danny, Derek, Brenna, Delaney, Lukas, Nicole og jeg

 Nicole og jeg - med joey i baggrunden haha

 Delaney og jeg

 Mac n' cheese, chips og bbq i en sandwich - så klam er jeg

 Tja

 Lazer maze med Lukas og Brenna

 Scout

 Sætter julelys op

 Carleyyyy

 Psychology med Danielle

 Haunted house

 Pumpkin picking

 Min seng håhå

 Danielleee

Nick tager psychology seriøst 

Halloween - Jessica

Tre måneder!

I dag har jeg været i USA i præcis 3 måneder. Det er faktisk sådan rigtig vildt at tænke på, selvom tre måneder ikke lyder, som så meget. tre ud af ti måneder, det er meget. Jeg har 7 måneder tilbage dvs. et halvt år cirka! (Matematik i ved)

Der er sket utrolig meget på de måneder, og jeg husker min første dag i USA, første dag til cross country og første skoledag. Jeg var så nervøs.
I starten ville jeg egentlig bare have tiden til at gå hurtigere, fordi at 10 måneder føles som et menneskeliv, men nu vil jeg på en måde gerne have, at tiden går langsommere. For siden jeg kom i skole første dag, er det kun gået fremad. Jeg har en masse venner, og nogle folk synes stadig, at det er vældig spændende, at jeg er fra Danmark - dog ikke liges meget som i starten, men det gør mig bestemt ikke noget, for så er jeg ikke rigtig den "nye og ukendte" længere.
Det gør mig altid så glad, når jeg går på gangen og der bare er 80 mennesker (okay en overdrivelse, men altså i ved) der siger "Hi Mitilda" det er den bedste følelse. De er simpelthen så søde og åbne, når de ved, at du er sød og åben.

I starten var det rigtig svært at være den samme person, som jeg er i Danmark. Altså jeg kan ikke fyre et eller andet åndssvagt af eller sige de samme ting, fordi det er på engelsk, og der bare er andre måder, at udtrykke sig på - hvilket jeg nogenlunde har lært nu, haha!


I november har jeg...

• Været alt for meget i fitness med min veninde, Delaney.

• Fået tilbudt job i Hollister to gange.

• Blevet interviewet til vores school news, om hvordan det er at være udvekslings student.

• Shoppet for meget - (købt for meget mad).

• Været i Lazer maze med nogle venner.

• Generelt bare hængt ud med en masse folk.

• Været ude at skøjte med nogle venner - hvilket jeg aldrig gør igen.

• Været til to musicals (på en fredag, hvad skal der ske).

• Fået en værtssøster fra Tyskland.

Første skoledag!

Jeg var SÅ nervøs, da jeg steg ud af bilen, og skulle til at gå ind på skolen, og jeg rystede, da jeg gik på gangen. En lille dansk pige, med et stykke papir i hånden så jeg kunne finde mine klasser og rystende ben kom gående igennem gangen ved siden af kantinen. Jeg var rædselsslagen, og jeg var helt 100 på at blive væk, da skolen er rimelig stor. Der er 1700 elever.

Uheldigvis er min første time på den anden ende af skolen, så jeg gik på alle de forskellige gange, og der var så mange børn. Og de stirrede, ja decideret stirrede. Men jeg fandt vejen hen til min første time, og begyndte at snakke med en sød pige, der hedder Elena. Drengene i den klasse er vildt sjove, at jeg fandt hurtigt sammen med dem, og jeg snakker også med dem udenfor timerne osv..

Jeg havde lidt problemer med at finde rundt, men så spurgte jeg bare folk, og de var så søde at hjælpe mig! Jeg fik snakket med nye mennesker i hver time, og jeg tog ud til lunch med en pige, hendes kæreste og hans ven. Lunch var det jeg frygtede mest, da jeg ikke kendte nogen som helst, og jeg var bange for at bare sidde og spise alene hahah. Men folk var rigtig søde!

Efter skole kl. 15.00 har jeg practise i to timer. Jeg løber Cross country, og det er virkelig skønt, og jeg har et vildt godt team! 

Jeg husker ikke rigtigt, om folk spurgte mig om underlige ting på min første dag, da folk var ret generte, men sååå måtte jeg bare lige snakke, så det var fint nok. 

Skolen er stadig fin, og jeg har allerede fået en masse venner, og bliver inviteret til noget hver weekend. Jeg har valgt ikke at sætte mig sammen med de andre udvekslingsstudenter, da jeg synes, at det er for nemt, så jeg tog den svære vej, og lærte de amerikanske unge at kende, og det var virkelig et godt valg, for folk spørger mig hver dag, om jeg vil med ud til lunch, og om jeg vil hænge ud (Har haft lidt problemer med at finde tid pga. cross country, men seasonen er snart slut).

Nogle af mine lærere fandt først ud af, at jeg var udvekslingsstudent måske en uge efter, at jeg startede i skole til trods for, at jeg havde snakket med dem, og snakket på klassen, og så da jeg fortalte det, blev de sådan helt "hvad??!", det var nu sjovt nok, men alligevel lidt træls, for de tog ikke hensyn til mig i starten - det gør de dog stadig ikke haha, men whatever!

Og det er meget sjovt, for når jeg går på gangen, så møder jeg konstant nogle jeg kender, så jeg ender med at sige hej hele vejen hen til min klasse, haha. Mange af drengene er bange for at snakke med mig, hvilket jeg synes er lidt træls, men sådan er det, de skal vel bare lige vænne sig til, at jeg er udvekslingsstudent. 

Oh well jeg tror, at det var det! :) 

Hvad har jeg lavet..

Hej,
Altså jeg må nok indrømme, at jeg er den værste blogger i verden. Men helt ærligt, så er jeg død træt hver dag, når jeg kommer hjem fra skole/practise, og der skal jeg lave lektier, og så bare SOVE. Jeg er sindssygt træt hele tiden, men det må vel væe fordi, at der er så mange nye indtryk hele tiden og alt er sådan et rush hver eneste dag i skolen.
Men altså, jeg vil nok lave nogle indlæg efter hinanden, for alt det tekst i et indlæg, det ville nok blive rimelig rodet.

Men alt i alt, så har jeg det godt, men jeg savner dk rigtig meget. :)

De sidste to uger.

Altså jeg har ikke skrevet noget på bloggen i to uger, og det er egentlig ikke fordi, at jeg har haft travlt, jeg er bare så mega dårlig til at skrive og fortælle om, hvad jeg har lavet, men altså, nu kommer det hele i ét. 

Jeg ankom d. 16. August om aftenen, og dagen efter var det lørdag, så vi skulle til sådan noget rigtig traktor et eller andet, aldrig har jeg været omringet af så mange bonderøve! vi snakker cowboy boots, slidte jeans og en gammel t-shirt - stort set alle. Men det var sygt fedt alligevel! Der var sådan noget marked med at muligt gammel lort ingen kunne bruge til noget, det var meget sjov. Så var der en traktor parade - det var det fedeste af det hele. Jeg tror egentlig at jeg er den søn min hostdad aldrig fik, det er meget fedt, så viser han mig gamle trucks, værktøj og en masse. Min hostdad elsker øl, men det er begrænset for hvor meget der ville være smart at fortælle, hvad jeg ved om øl og drinks - måske ikke det smarteste, så jeg lader lidt som ingenting, haha. 

Ellers resten af ugen var jeg bare alene hjemme, og lavede ikke rigtig noget. Jeg tog dog ud og shoppede med David på 16 og Nikki på 18, som er min "fætter og kusine" herovre. 

Ellers har jeg været oppe på skolen for at vælge mine fag - ikke så spændende igen. 

Og udover det, så har jeg været ude og shoppe med min "tante" herovre, og hun hjalp mig også rundt på skolen og tager rigtig meget hensyn til mig. Jeg har faktisk et rigtig godt forhold til hende, og jeg kan egentlig snakke med hende om de fleste ting fordi hun er så openminded. 

Jeg startede bla. til cross country i mandags. Vi løber 3 miles hver dag, styrketræner og 10 baner football field spurt. Alt det på to timer. Spørg lige om det er hårdt i 30 graders varme tak. 

Jeg har første skoledag i morgen, og jeg ved allerede på forhånd, at jeg bliver væk. Skolen er sygt stor, og der går 1600 elever. Jeg skriver nok lige om min første skoledag i morgen, og hvordan det er osv..

 Danish meal

 Det er traktor noget

 Friture? Nej ikke rigtig

 Mackinac island, verdens smukkeste ø 

Vi seniors fra cross country, der smurt ind i barberskum håhå

Turen.

Min søster, mor, far og jeg tog til københavn dagen før, at jeg skulle afsted. Vi tog ud og spiste, og boede så på et hotel, så vi kunne være i lufthavnen til tiden. Jeg troede, at jeg skulle flyve helt alene fra paris af, men så kom der to andre udvekslingselever - Asger og Louise. Vi skulle alle tre flyve sammen til Minneapolis! Jeg var seriøst ved at græde af glæde! 

Da vi havde tjekket ind osv. var det tid til at sige farvel. jeg ville ikke gøre det for lang tid, da både min mor og søster græd, og min far forsøgte at spille cool, selvom jeg vidste, at han var virkelig trist til mode. 

Tro det eller ej, jeg var flyvende i ALLE lufthavne. Jeg vil virkelig rose mig selv på den her og sige, fandeme godt gået Mathilde. Jeg kunne finde det hele, og spurgte ikke om vej en eneste gang! 

Vi mellemlandede i Paris, hvilket gik fint for os alle, men da vi kom til Minneapolis missede Louise sit fly, da det sidste havde været lidt forsinket, så hun blev nødt til at sove et eller andet sted.

Jeg kom på flyveren til Traverse City, og mine værtsforældre stod i lufthavnen og ventede på mig. 

Jeg har det rigtig godt, og de gør det hele for mig. Lige nu er det virkelig hård og svært at være væk hjemmefra trods jeg aldrig har haft problemer med det. Jeg er virkelig nemt til tåre, men jeg har sagt til mig selv, at jeg ikke vil græde allerede.

I går tog vi til sådan noget gammeldags traktor et eller andet med noget marked og mad, og bagefter til noget Pow-wow, hvor det lignede en flok mennesker fra nepal, der var klædt ud. Jeg fattede det ikke rigtig. Og i dag var vi i kirke og bagefter noget picnic med dem fra kirken, og derefter tog min værtsmor og jeg i Target og købte nogle ting, som jeg havde brug for. 

En helt anden ting er, at jeg slet ikke har spist fastfood eller nogen form for usund mad, hvilket på INGEN måde ligner mig. Jeg har kun spist en masse salat og noget fisk og kylling. Underligt, for jeg plejer altid at være den klamme i min familie derhjemme. 

 

At pakke?

Lige nu sidder jeg på min seng og kigger forvirret rundt. Jeg har nogenlunde en anelse om, hvad jeg skal have med nu, men jeg aner virkelig ikke, hvor jeg skal starte! Noget af mit tøj er min mor stadig igang med at vaske, og resten ligger inde i mit skab eller hænger på mit stativ. Det er sindssygt svært at overskue så mange ting inde i hovedet lige nu som at pakke, sige farvel, papirer osv. .. Jeg havde forsøgt at lave en pakkeliste, men bare nej, Mathilde. Den er allerede gået halvt i opløsning, så nu bliver det at pakke efter hovedet, fordi jeg hele tiden kommer på nye ting.
Men jeg er sikret på, at kunne kende min kuffert i lufthavnen, da den har den GRIMMESTE farve, seriøst. Neongrøn, hvad skal der ske..

Jeg har efterhånden sagt farvel til alle mine veninder og venner, så de er smuttet på efterskole og gym.
Aldrig i mit liv havde jeg forestillet mig, at det ville være så svært at sige farvel til alt og alle.

Men der er efterhånden kun to dage til, at jeg rejser, så i morgen kommer hele min familie og nogle familievenner ud og spiser osv. lidt farvel tam tam. Lidt bittersweet, men hvad fanden, jeg ser dem ikke i et helt år, så jeg er glad for, at jeg lige ser dem en sidste gang.
Torsdag eftermiddag tager min mor, far og storesøster til København og har en dag derovre, da jeg allerede skal flyve kl. 09.55 om fredagen, og jeg skal være i lufthavnen 2-3 timer før.

:))) Mathilde

Hvilke ting skal med?

Altså, jeg er den største spade til at pakke, for enten glemmer jeg noget vigtigt, eller også pakker jeg alt for meget..
Så for første gang i mit 16 årige liv, vil jeg forsøge at være organiseret mht. at pakke.

Jeg ved egentlig ikke, hvor meget tøj, der er smart at tage med, da jeg kan fyre så mange penge af på tøj, når jeg har dem!
Jeg har stort set ikke haft nogle penge siden december, da jeg har sparet hele min løn sammen, så jeg har nogle penge til næste år! Det har været noget lort det sidste halve år, men jeg er SÅ glad for det nu!
Jeg glæder mig til at gå så meget amok i diverse malls osv.!

Jeg har egentlig også købt min homecoming kjole, da jeg var på ferie i frankrig. Den hang bare der, den ville med mig hjem, så jeg prøvede den, og jeg synes ikke, at den sad, som jeg ville have, så jeg hang den tilbage.
Men nej, jeg ville have kjolen, så jeg gik tilbage til butikken, men kjolen hang ikke på sin plads, så jeg panikkede sygt meget, og spurgte en dame i butikken, og hun fandt den SIDSTE størrelse small til mig. Jeg prøvede den så igen, og den sad lidt bedre, så den skulle med hjem. Jeg var overlykkelig!


Her er min kjole. Homecoming kjoler er ofte meget sådan noget glimmer tingel tangel, og det er jeg ikke lige så god til, så er den her klart mere mig. Bum bum

Thoughts.

De sidste to uger, har jeg har meget blandede følelser omkring det her med, at jeg skal til usa. Ja, jeg glæder mig, og ja det bliver det sygeste år, da det her er noget, som jeg virkelig vil. Men det hele er ligesom kommet virkelig tæt på, og det bliver mere og mere realistisk, da jeg allerede har en del venner, der allerede er taget til australien og usa. Jeg har været rigtig ked af det, og jeg har - jeg er ikke meget for at indrømme det - men grædt mig selv i søvn nogle aftener i tanken om, at jeg ikke kommer til at se min familie, mine veninder og venner i et helt år.
Det er meget op og ned, men jeg glæder mig nu. Jeg føler, at jeg er helt klar til at tage afsted, og tage hul på den kæmpe oplevelse jeg får de kommende 10 måneder!

Men jeg kender mig selv godt nok til at kunne sige, at jeg klarer det her, og at jeg vil gøre alt, for at få det fedeste år - hvilket jeg får!

håhå, godnat

Ambassaden!

Jeg snakkede med min mor for lidt siden, og hun sagde, at jeg skulle på ambassaden d. 9. juli.
Jeg ved ikke, om vi kører i bil eller tager toget, da det nok er mere praktisk med tog til københavn. Men i hvert fald, så skal jeg mødes med nogle andre fra MyEducation, og så skal vi alle på ambassaden sammen, så de kan tjekke os, og spørge os om, hvad vi skal, så de kan se, at vi ikke er terrorister, men blot en flok unge, der bare skal gå i skole! :-)

Dog har jeg ikke fået den konkrete dato, men jeg regner med d. 16. August indtil videre, da det er mest realistisk mht. hvornår skolen starter, og hvornår de andre flyver, da man ofte plejer at flyve et par stykker sammen til USA, og så skifter man til det fly, som flyver derhen, hvor man skal bo. Man kan sagtens komme til at mellemlande 2-3 gange. Lidt stor mundfuld for mig, da det altid er mine forældre eller søster, der finder ud af, hvor vi skal gå hen, hvor jeg egentlig ikke fatter noget, så jeg tåger lidt rundt i baggrunden. Men altså, jeg tager jo afsted til USA for at vokse op og blive mere selvstændig, og så kan det godt være, at det bliver lidt småsvært at finde rundt i en lufthavn, men det må jeg tage med. Det er jo modstanden der kreerer selvsikkerheden.


Jeg laver nok et indlæg om skolen og byen lidt senere, men jeg skal på arbejde, så jeg magter det nok ikke lige nu her.. :-)

Første indlæg - hvorfor?

Det skal lige siges, at jeg er fuldstændig på bar bund i at blogge, da jeg slet ikke kan finde rundt, så derfor fik jeg hjælp af en rigtig sød pige, der hedder Frederikke Isabella, som også selv skal til USA med den organisation som jeg også skal afsted med :-) 

http://frederikkeusa.blogspot.dk/

Jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg skal skrive, men altså.. Det her er min udvekslingsblog, som jeg følgende vil opdatere omkring mit udvekslingsår til USA. 

Det hele startede i 6. klasse, hvor jeg fandt ud af, at man kunne blive udvekslingsstudent, og jeg fortalte det til min mor og far. De var bare sådan lidt, Jaja, Mathilde. Og talte mig nok lidt efter munden, fordi jeg selv var dybt begejstret for idéen. De tænkte nok bare, at det lige var en periode, hvor jeg var lidt oppe at køre over det, men nej. Jeg fortsatte, og det endte med at jeg simpelthen ikke måtte nævne det, eller jeg blev sendt på værelset næsten. Men som den ekstreme stræber jeg er, (nej) gav ikke op, haha. Jeg kunne sidde i timevis og læse blogs, når jeg kom hjem fra skole, og jeg sad selv og kiggede under virkelig mange organisationer, som min egen lille drøm. Jeg kom i 9. klasse, og jeg snakkede stadig om det. Min mor bukkede en smule under, og snakkede lidt om, at hvis jeg virkelig så gerne ville afsted, så kunne jeg komme det efter 10. klasse. Hvor jeg havde det sådan lidt, at hvis det var det, som der skulle til, så var det, det jeg måtte gøre. 
Så en aften ger i januar, sad min mor, far og jeg nede i stuen, og jeg skulle til at sende en ansøgningsformular til at komme afsted 14/15, hvor jeg så kiggede på min mor, og spurgte, om der slet ikke var nogen mulighed for at komme afsted efter 9. klasse, hvor hun så kiggede over på min far, og derefter kiggede tilbage på mig og nikkede ja. Jeg var overlykkelig, virkelig! 
Jeg sendte en ansøgsningsformular til MyEducation, som er den super gode organisation jeg skal rejse med. Jeg kom til interview, og damen som skulle interviewe mig var slet ikke i tvivl om, at jeg bare SKULLE afsted, og jeg havde lyst til at tude af glæde, haha. 
Så gik jeg ellers i gang med ansøgning og alle de praktiske ting. Og så kom vaccinationerne, og det skulle bare overståes. Jeg tror stadig, at jeg mangler én, men det har mor styr på ;-) .. 
Så kom ventetiden, hvor en familie skulle vælge mig. Efter en uge, blev min mor ringet op, om at der var en familie til mig, men vi takkede nej, da det var private high school, og det ikke er det, som jeg vil. Så skulle jeg ellers vente lang tid på at få en ny melding. Og så for godt en uge siden, blev min mor ringet op igen, om at en familie gerne ville have mig, men skolen tog desværre ikke udvekslingselever ind, hvilket jeg ærgrede mig sygt meget over. Men så skete det. I går blev jeg ringet op af Marianne fra MyEducation, som havde den fantastiske nyhed. Jeg havde fået en familie, og denne gang var det 100% lykkedes. En mor på 53 og far på 54, de har to døtre, men de bor ikke hjemme mere, og så vil de gerne have en hundehvalp, da den anden desværre ikke er her mere. Men jeg elsker hunde, og jeg har også min egen lille mus, som er en sort labrador, så det passer mig fint! Jeg skal bo i Traverse City, Michigan hvilket jeg virkelig er glad for. 
Jeg snakkede i telefon med min hostmom i går, og hun var virkelig bare super sød! Jeg glæder mig til at blive en del af familien!

Det var egentlig lige en kort fortælling :-))