tirsdag den 13. august 2013

At pakke?

Lige nu sidder jeg på min seng og kigger forvirret rundt. Jeg har nogenlunde en anelse om, hvad jeg skal have med nu, men jeg aner virkelig ikke, hvor jeg skal starte! Noget af mit tøj er min mor stadig igang med at vaske, og resten ligger inde i mit skab eller hænger på mit stativ. Det er sindssygt svært at overskue så mange ting inde i hovedet lige nu som at pakke, sige farvel, papirer osv. .. Jeg havde forsøgt at lave en pakkeliste, men bare nej, Mathilde. Den er allerede gået halvt i opløsning, så nu bliver det at pakke efter hovedet, fordi jeg hele tiden kommer på nye ting.
Men jeg er sikret på, at kunne kende min kuffert i lufthavnen, da den har den GRIMMESTE farve, seriøst. Neongrøn, hvad skal der ske..

Jeg har efterhånden sagt farvel til alle mine veninder og venner, så de er smuttet på efterskole og gym.
Aldrig i mit liv havde jeg forestillet mig, at det ville være så svært at sige farvel til alt og alle.

Men der er efterhånden kun to dage til, at jeg rejser, så i morgen kommer hele min familie og nogle familievenner ud og spiser osv. lidt farvel tam tam. Lidt bittersweet, men hvad fanden, jeg ser dem ikke i et helt år, så jeg er glad for, at jeg lige ser dem en sidste gang.
Torsdag eftermiddag tager min mor, far og storesøster til København og har en dag derovre, da jeg allerede skal flyve kl. 09.55 om fredagen, og jeg skal være i lufthavnen 2-3 timer før.

:))) Mathilde

Ingen kommentarer:

Send en kommentar