Turen.

Min søster, mor, far og jeg tog til københavn dagen før, at jeg skulle afsted. Vi tog ud og spiste, og boede så på et hotel, så vi kunne være i lufthavnen til tiden. Jeg troede, at jeg skulle flyve helt alene fra paris af, men så kom der to andre udvekslingselever - Asger og Louise. Vi skulle alle tre flyve sammen til Minneapolis! Jeg var seriøst ved at græde af glæde! 

Da vi havde tjekket ind osv. var det tid til at sige farvel. jeg ville ikke gøre det for lang tid, da både min mor og søster græd, og min far forsøgte at spille cool, selvom jeg vidste, at han var virkelig trist til mode. 

Tro det eller ej, jeg var flyvende i ALLE lufthavne. Jeg vil virkelig rose mig selv på den her og sige, fandeme godt gået Mathilde. Jeg kunne finde det hele, og spurgte ikke om vej en eneste gang! 

Vi mellemlandede i Paris, hvilket gik fint for os alle, men da vi kom til Minneapolis missede Louise sit fly, da det sidste havde været lidt forsinket, så hun blev nødt til at sove et eller andet sted.

Jeg kom på flyveren til Traverse City, og mine værtsforældre stod i lufthavnen og ventede på mig. 

Jeg har det rigtig godt, og de gør det hele for mig. Lige nu er det virkelig hård og svært at være væk hjemmefra trods jeg aldrig har haft problemer med det. Jeg er virkelig nemt til tåre, men jeg har sagt til mig selv, at jeg ikke vil græde allerede.

I går tog vi til sådan noget gammeldags traktor et eller andet med noget marked og mad, og bagefter til noget Pow-wow, hvor det lignede en flok mennesker fra nepal, der var klædt ud. Jeg fattede det ikke rigtig. Og i dag var vi i kirke og bagefter noget picnic med dem fra kirken, og derefter tog min værtsmor og jeg i Target og købte nogle ting, som jeg havde brug for. 

En helt anden ting er, at jeg slet ikke har spist fastfood eller nogen form for usund mad, hvilket på INGEN måde ligner mig. Jeg har kun spist en masse salat og noget fisk og kylling. Underligt, for jeg plejer altid at være den klamme i min familie derhjemme. 

 

At pakke?

Lige nu sidder jeg på min seng og kigger forvirret rundt. Jeg har nogenlunde en anelse om, hvad jeg skal have med nu, men jeg aner virkelig ikke, hvor jeg skal starte! Noget af mit tøj er min mor stadig igang med at vaske, og resten ligger inde i mit skab eller hænger på mit stativ. Det er sindssygt svært at overskue så mange ting inde i hovedet lige nu som at pakke, sige farvel, papirer osv. .. Jeg havde forsøgt at lave en pakkeliste, men bare nej, Mathilde. Den er allerede gået halvt i opløsning, så nu bliver det at pakke efter hovedet, fordi jeg hele tiden kommer på nye ting.
Men jeg er sikret på, at kunne kende min kuffert i lufthavnen, da den har den GRIMMESTE farve, seriøst. Neongrøn, hvad skal der ske..

Jeg har efterhånden sagt farvel til alle mine veninder og venner, så de er smuttet på efterskole og gym.
Aldrig i mit liv havde jeg forestillet mig, at det ville være så svært at sige farvel til alt og alle.

Men der er efterhånden kun to dage til, at jeg rejser, så i morgen kommer hele min familie og nogle familievenner ud og spiser osv. lidt farvel tam tam. Lidt bittersweet, men hvad fanden, jeg ser dem ikke i et helt år, så jeg er glad for, at jeg lige ser dem en sidste gang.
Torsdag eftermiddag tager min mor, far og storesøster til København og har en dag derovre, da jeg allerede skal flyve kl. 09.55 om fredagen, og jeg skal være i lufthavnen 2-3 timer før.

:))) Mathilde

Hvilke ting skal med?

Altså, jeg er den største spade til at pakke, for enten glemmer jeg noget vigtigt, eller også pakker jeg alt for meget..
Så for første gang i mit 16 årige liv, vil jeg forsøge at være organiseret mht. at pakke.

Jeg ved egentlig ikke, hvor meget tøj, der er smart at tage med, da jeg kan fyre så mange penge af på tøj, når jeg har dem!
Jeg har stort set ikke haft nogle penge siden december, da jeg har sparet hele min løn sammen, så jeg har nogle penge til næste år! Det har været noget lort det sidste halve år, men jeg er SÅ glad for det nu!
Jeg glæder mig til at gå så meget amok i diverse malls osv.!

Jeg har egentlig også købt min homecoming kjole, da jeg var på ferie i frankrig. Den hang bare der, den ville med mig hjem, så jeg prøvede den, og jeg synes ikke, at den sad, som jeg ville have, så jeg hang den tilbage.
Men nej, jeg ville have kjolen, så jeg gik tilbage til butikken, men kjolen hang ikke på sin plads, så jeg panikkede sygt meget, og spurgte en dame i butikken, og hun fandt den SIDSTE størrelse small til mig. Jeg prøvede den så igen, og den sad lidt bedre, så den skulle med hjem. Jeg var overlykkelig!


Her er min kjole. Homecoming kjoler er ofte meget sådan noget glimmer tingel tangel, og det er jeg ikke lige så god til, så er den her klart mere mig. Bum bum

Thoughts.

De sidste to uger, har jeg har meget blandede følelser omkring det her med, at jeg skal til usa. Ja, jeg glæder mig, og ja det bliver det sygeste år, da det her er noget, som jeg virkelig vil. Men det hele er ligesom kommet virkelig tæt på, og det bliver mere og mere realistisk, da jeg allerede har en del venner, der allerede er taget til australien og usa. Jeg har været rigtig ked af det, og jeg har - jeg er ikke meget for at indrømme det - men grædt mig selv i søvn nogle aftener i tanken om, at jeg ikke kommer til at se min familie, mine veninder og venner i et helt år.
Det er meget op og ned, men jeg glæder mig nu. Jeg føler, at jeg er helt klar til at tage afsted, og tage hul på den kæmpe oplevelse jeg får de kommende 10 måneder!

Men jeg kender mig selv godt nok til at kunne sige, at jeg klarer det her, og at jeg vil gøre alt, for at få det fedeste år - hvilket jeg får!

håhå, godnat