Turen.

Min søster, mor, far og jeg tog til københavn dagen før, at jeg skulle afsted. Vi tog ud og spiste, og boede så på et hotel, så vi kunne være i lufthavnen til tiden. Jeg troede, at jeg skulle flyve helt alene fra paris af, men så kom der to andre udvekslingselever - Asger og Louise. Vi skulle alle tre flyve sammen til Minneapolis! Jeg var seriøst ved at græde af glæde! 

Da vi havde tjekket ind osv. var det tid til at sige farvel. jeg ville ikke gøre det for lang tid, da både min mor og søster græd, og min far forsøgte at spille cool, selvom jeg vidste, at han var virkelig trist til mode. 

Tro det eller ej, jeg var flyvende i ALLE lufthavne. Jeg vil virkelig rose mig selv på den her og sige, fandeme godt gået Mathilde. Jeg kunne finde det hele, og spurgte ikke om vej en eneste gang! 

Vi mellemlandede i Paris, hvilket gik fint for os alle, men da vi kom til Minneapolis missede Louise sit fly, da det sidste havde været lidt forsinket, så hun blev nødt til at sove et eller andet sted.

Jeg kom på flyveren til Traverse City, og mine værtsforældre stod i lufthavnen og ventede på mig. 

Jeg har det rigtig godt, og de gør det hele for mig. Lige nu er det virkelig hård og svært at være væk hjemmefra trods jeg aldrig har haft problemer med det. Jeg er virkelig nemt til tåre, men jeg har sagt til mig selv, at jeg ikke vil græde allerede.

I går tog vi til sådan noget gammeldags traktor et eller andet med noget marked og mad, og bagefter til noget Pow-wow, hvor det lignede en flok mennesker fra nepal, der var klædt ud. Jeg fattede det ikke rigtig. Og i dag var vi i kirke og bagefter noget picnic med dem fra kirken, og derefter tog min værtsmor og jeg i Target og købte nogle ting, som jeg havde brug for. 

En helt anden ting er, at jeg slet ikke har spist fastfood eller nogen form for usund mad, hvilket på INGEN måde ligner mig. Jeg har kun spist en masse salat og noget fisk og kylling. Underligt, for jeg plejer altid at være den klamme i min familie derhjemme.