Jeg snakkede med min mor for lidt siden, og hun sagde, at jeg skulle på ambassaden d. 9. juli.
Jeg ved ikke, om vi kører i bil eller tager toget, da det nok er mere praktisk med tog til københavn. Men i hvert fald, så skal jeg mødes med nogle andre fra MyEducation, og så skal vi alle på ambassaden sammen, så de kan tjekke os, og spørge os om, hvad vi skal, så de kan se, at vi ikke er terrorister, men blot en flok unge, der bare skal gå i skole! :-)
Dog har jeg ikke fået den konkrete dato, men jeg regner med d. 16. August indtil videre, da det er mest realistisk mht. hvornår skolen starter, og hvornår de andre flyver, da man ofte plejer at flyve et par stykker sammen til USA, og så skifter man til det fly, som flyver derhen, hvor man skal bo. Man kan sagtens komme til at mellemlande 2-3 gange. Lidt stor mundfuld for mig, da det altid er mine forældre eller søster, der finder ud af, hvor vi skal gå hen, hvor jeg egentlig ikke fatter noget, så jeg tåger lidt rundt i baggrunden. Men altså, jeg tager jo afsted til USA for at vokse op og blive mere selvstændig, og så kan det godt være, at det bliver lidt småsvært at finde rundt i en lufthavn, men det må jeg tage med. Det er jo modstanden der kreerer selvsikkerheden.
Jeg laver nok et indlæg om skolen og byen lidt senere, men jeg skal på arbejde, så jeg magter det nok ikke lige nu her.. :-)
torsdag den 4. juli 2013
onsdag den 3. juli 2013
Første indlæg - hvorfor?
Det skal lige siges, at jeg er fuldstændig på bar bund i at blogge, da jeg slet ikke kan finde rundt, så derfor fik jeg hjælp af en rigtig sød pige, der hedder Frederikke Isabella, som også selv skal til USA med den organisation som jeg også skal afsted med :-)
http://frederikkeusa.blogspot.dk/
Jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg skal skrive, men altså.. Det her er min udvekslingsblog, som jeg følgende vil opdatere omkring mit udvekslingsår til USA.
Det hele startede i 6. klasse, hvor jeg fandt ud af, at man kunne blive udvekslingsstudent, og jeg fortalte det til min mor og far. De var bare sådan lidt, Jaja, Mathilde. Og talte mig nok lidt efter munden, fordi jeg selv var dybt begejstret for idéen. De tænkte nok bare, at det lige var en periode, hvor jeg var lidt oppe at køre over det, men nej. Jeg fortsatte, og det endte med at jeg simpelthen ikke måtte nævne det, eller jeg blev sendt på værelset næsten. Men som den ekstreme stræber jeg er, (nej) gav ikke op, haha. Jeg kunne sidde i timevis og læse blogs, når jeg kom hjem fra skole, og jeg sad selv og kiggede under virkelig mange organisationer, som min egen lille drøm. Jeg kom i 9. klasse, og jeg snakkede stadig om det. Min mor bukkede en smule under, og snakkede lidt om, at hvis jeg virkelig så gerne ville afsted, så kunne jeg komme det efter 10. klasse. Hvor jeg havde det sådan lidt, at hvis det var det, som der skulle til, så var det, det jeg måtte gøre.
Så en aften ger i januar, sad min mor, far og jeg nede i stuen, og jeg skulle til at sende en ansøgningsformular til at komme afsted 14/15, hvor jeg så kiggede på min mor, og spurgte, om der slet ikke var nogen mulighed for at komme afsted efter 9. klasse, hvor hun så kiggede over på min far, og derefter kiggede tilbage på mig og nikkede ja. Jeg var overlykkelig, virkelig!
Jeg sendte en ansøgsningsformular til MyEducation, som er den super gode organisation jeg skal rejse med. Jeg kom til interview, og damen som skulle interviewe mig var slet ikke i tvivl om, at jeg bare SKULLE afsted, og jeg havde lyst til at tude af glæde, haha.
Så gik jeg ellers i gang med ansøgning og alle de praktiske ting. Og så kom vaccinationerne, og det skulle bare overståes. Jeg tror stadig, at jeg mangler én, men det har mor styr på ;-) ..
Så kom ventetiden, hvor en familie skulle vælge mig. Efter en uge, blev min mor ringet op, om at der var en familie til mig, men vi takkede nej, da det var private high school, og det ikke er det, som jeg vil. Så skulle jeg ellers vente lang tid på at få en ny melding. Og så for godt en uge siden, blev min mor ringet op igen, om at en familie gerne ville have mig, men skolen tog desværre ikke udvekslingselever ind, hvilket jeg ærgrede mig sygt meget over. Men så skete det. I går blev jeg ringet op af Marianne fra MyEducation, som havde den fantastiske nyhed. Jeg havde fået en familie, og denne gang var det 100% lykkedes. En mor på 53 og far på 54, de har to døtre, men de bor ikke hjemme mere, og så vil de gerne have en hundehvalp, da den anden desværre ikke er her mere. Men jeg elsker hunde, og jeg har også min egen lille mus, som er en sort labrador, så det passer mig fint! Jeg skal bo i Traverse City, Michigan hvilket jeg virkelig er glad for.
Jeg snakkede i telefon med min hostmom i går, og hun var virkelig bare super sød! Jeg glæder mig til at blive en del af familien!
Det var egentlig lige en kort fortælling :-))
http://frederikkeusa.blogspot.dk/
Jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg skal skrive, men altså.. Det her er min udvekslingsblog, som jeg følgende vil opdatere omkring mit udvekslingsår til USA.
Det hele startede i 6. klasse, hvor jeg fandt ud af, at man kunne blive udvekslingsstudent, og jeg fortalte det til min mor og far. De var bare sådan lidt, Jaja, Mathilde. Og talte mig nok lidt efter munden, fordi jeg selv var dybt begejstret for idéen. De tænkte nok bare, at det lige var en periode, hvor jeg var lidt oppe at køre over det, men nej. Jeg fortsatte, og det endte med at jeg simpelthen ikke måtte nævne det, eller jeg blev sendt på værelset næsten. Men som den ekstreme stræber jeg er, (nej) gav ikke op, haha. Jeg kunne sidde i timevis og læse blogs, når jeg kom hjem fra skole, og jeg sad selv og kiggede under virkelig mange organisationer, som min egen lille drøm. Jeg kom i 9. klasse, og jeg snakkede stadig om det. Min mor bukkede en smule under, og snakkede lidt om, at hvis jeg virkelig så gerne ville afsted, så kunne jeg komme det efter 10. klasse. Hvor jeg havde det sådan lidt, at hvis det var det, som der skulle til, så var det, det jeg måtte gøre.
Så en aften ger i januar, sad min mor, far og jeg nede i stuen, og jeg skulle til at sende en ansøgningsformular til at komme afsted 14/15, hvor jeg så kiggede på min mor, og spurgte, om der slet ikke var nogen mulighed for at komme afsted efter 9. klasse, hvor hun så kiggede over på min far, og derefter kiggede tilbage på mig og nikkede ja. Jeg var overlykkelig, virkelig!
Jeg sendte en ansøgsningsformular til MyEducation, som er den super gode organisation jeg skal rejse med. Jeg kom til interview, og damen som skulle interviewe mig var slet ikke i tvivl om, at jeg bare SKULLE afsted, og jeg havde lyst til at tude af glæde, haha.
Så gik jeg ellers i gang med ansøgning og alle de praktiske ting. Og så kom vaccinationerne, og det skulle bare overståes. Jeg tror stadig, at jeg mangler én, men det har mor styr på ;-) ..
Så kom ventetiden, hvor en familie skulle vælge mig. Efter en uge, blev min mor ringet op, om at der var en familie til mig, men vi takkede nej, da det var private high school, og det ikke er det, som jeg vil. Så skulle jeg ellers vente lang tid på at få en ny melding. Og så for godt en uge siden, blev min mor ringet op igen, om at en familie gerne ville have mig, men skolen tog desværre ikke udvekslingselever ind, hvilket jeg ærgrede mig sygt meget over. Men så skete det. I går blev jeg ringet op af Marianne fra MyEducation, som havde den fantastiske nyhed. Jeg havde fået en familie, og denne gang var det 100% lykkedes. En mor på 53 og far på 54, de har to døtre, men de bor ikke hjemme mere, og så vil de gerne have en hundehvalp, da den anden desværre ikke er her mere. Men jeg elsker hunde, og jeg har også min egen lille mus, som er en sort labrador, så det passer mig fint! Jeg skal bo i Traverse City, Michigan hvilket jeg virkelig er glad for.
Jeg snakkede i telefon med min hostmom i går, og hun var virkelig bare super sød! Jeg glæder mig til at blive en del af familien!
Det var egentlig lige en kort fortælling :-))
Abonner på:
Opslag (Atom)