Første skoledag!

Jeg var SÅ nervøs, da jeg steg ud af bilen, og skulle til at gå ind på skolen, og jeg rystede, da jeg gik på gangen. En lille dansk pige, med et stykke papir i hånden så jeg kunne finde mine klasser og rystende ben kom gående igennem gangen ved siden af kantinen. Jeg var rædselsslagen, og jeg var helt 100 på at blive væk, da skolen er rimelig stor. Der er 1700 elever.

Uheldigvis er min første time på den anden ende af skolen, så jeg gik på alle de forskellige gange, og der var så mange børn. Og de stirrede, ja decideret stirrede. Men jeg fandt vejen hen til min første time, og begyndte at snakke med en sød pige, der hedder Elena. Drengene i den klasse er vildt sjove, at jeg fandt hurtigt sammen med dem, og jeg snakker også med dem udenfor timerne osv..

Jeg havde lidt problemer med at finde rundt, men så spurgte jeg bare folk, og de var så søde at hjælpe mig! Jeg fik snakket med nye mennesker i hver time, og jeg tog ud til lunch med en pige, hendes kæreste og hans ven. Lunch var det jeg frygtede mest, da jeg ikke kendte nogen som helst, og jeg var bange for at bare sidde og spise alene hahah. Men folk var rigtig søde!

Efter skole kl. 15.00 har jeg practise i to timer. Jeg løber Cross country, og det er virkelig skønt, og jeg har et vildt godt team! 

Jeg husker ikke rigtigt, om folk spurgte mig om underlige ting på min første dag, da folk var ret generte, men sååå måtte jeg bare lige snakke, så det var fint nok. 

Skolen er stadig fin, og jeg har allerede fået en masse venner, og bliver inviteret til noget hver weekend. Jeg har valgt ikke at sætte mig sammen med de andre udvekslingsstudenter, da jeg synes, at det er for nemt, så jeg tog den svære vej, og lærte de amerikanske unge at kende, og det var virkelig et godt valg, for folk spørger mig hver dag, om jeg vil med ud til lunch, og om jeg vil hænge ud (Har haft lidt problemer med at finde tid pga. cross country, men seasonen er snart slut).

Nogle af mine lærere fandt først ud af, at jeg var udvekslingsstudent måske en uge efter, at jeg startede i skole til trods for, at jeg havde snakket med dem, og snakket på klassen, og så da jeg fortalte det, blev de sådan helt "hvad??!", det var nu sjovt nok, men alligevel lidt træls, for de tog ikke hensyn til mig i starten - det gør de dog stadig ikke haha, men whatever!

Og det er meget sjovt, for når jeg går på gangen, så møder jeg konstant nogle jeg kender, så jeg ender med at sige hej hele vejen hen til min klasse, haha. Mange af drengene er bange for at snakke med mig, hvilket jeg synes er lidt træls, men sådan er det, de skal vel bare lige vænne sig til, at jeg er udvekslingsstudent. 

Oh well jeg tror, at det var det! :) 

Hvad har jeg lavet..

Hej,
Altså jeg må nok indrømme, at jeg er den værste blogger i verden. Men helt ærligt, så er jeg død træt hver dag, når jeg kommer hjem fra skole/practise, og der skal jeg lave lektier, og så bare SOVE. Jeg er sindssygt træt hele tiden, men det må vel væe fordi, at der er så mange nye indtryk hele tiden og alt er sådan et rush hver eneste dag i skolen.
Men altså, jeg vil nok lave nogle indlæg efter hinanden, for alt det tekst i et indlæg, det ville nok blive rimelig rodet.

Men alt i alt, så har jeg det godt, men jeg savner dk rigtig meget. :)

De sidste to uger.

Altså jeg har ikke skrevet noget på bloggen i to uger, og det er egentlig ikke fordi, at jeg har haft travlt, jeg er bare så mega dårlig til at skrive og fortælle om, hvad jeg har lavet, men altså, nu kommer det hele i ét. 

Jeg ankom d. 16. August om aftenen, og dagen efter var det lørdag, så vi skulle til sådan noget rigtig traktor et eller andet, aldrig har jeg været omringet af så mange bonderøve! vi snakker cowboy boots, slidte jeans og en gammel t-shirt - stort set alle. Men det var sygt fedt alligevel! Der var sådan noget marked med at muligt gammel lort ingen kunne bruge til noget, det var meget sjov. Så var der en traktor parade - det var det fedeste af det hele. Jeg tror egentlig at jeg er den søn min hostdad aldrig fik, det er meget fedt, så viser han mig gamle trucks, værktøj og en masse. Min hostdad elsker øl, men det er begrænset for hvor meget der ville være smart at fortælle, hvad jeg ved om øl og drinks - måske ikke det smarteste, så jeg lader lidt som ingenting, haha. 

Ellers resten af ugen var jeg bare alene hjemme, og lavede ikke rigtig noget. Jeg tog dog ud og shoppede med David på 16 og Nikki på 18, som er min "fætter og kusine" herovre. 

Ellers har jeg været oppe på skolen for at vælge mine fag - ikke så spændende igen. 

Og udover det, så har jeg været ude og shoppe med min "tante" herovre, og hun hjalp mig også rundt på skolen og tager rigtig meget hensyn til mig. Jeg har faktisk et rigtig godt forhold til hende, og jeg kan egentlig snakke med hende om de fleste ting fordi hun er så openminded. 

Jeg startede bla. til cross country i mandags. Vi løber 3 miles hver dag, styrketræner og 10 baner football field spurt. Alt det på to timer. Spørg lige om det er hårdt i 30 graders varme tak. 

Jeg har første skoledag i morgen, og jeg ved allerede på forhånd, at jeg bliver væk. Skolen er sygt stor, og der går 1600 elever. Jeg skriver nok lige om min første skoledag i morgen, og hvordan det er osv..

 Danish meal

 Det er traktor noget

 Friture? Nej ikke rigtig

 Mackinac island, verdens smukkeste ø 

Vi seniors fra cross country, der smurt ind i barberskum håhå

Turen.

Min søster, mor, far og jeg tog til københavn dagen før, at jeg skulle afsted. Vi tog ud og spiste, og boede så på et hotel, så vi kunne være i lufthavnen til tiden. Jeg troede, at jeg skulle flyve helt alene fra paris af, men så kom der to andre udvekslingselever - Asger og Louise. Vi skulle alle tre flyve sammen til Minneapolis! Jeg var seriøst ved at græde af glæde! 

Da vi havde tjekket ind osv. var det tid til at sige farvel. jeg ville ikke gøre det for lang tid, da både min mor og søster græd, og min far forsøgte at spille cool, selvom jeg vidste, at han var virkelig trist til mode. 

Tro det eller ej, jeg var flyvende i ALLE lufthavne. Jeg vil virkelig rose mig selv på den her og sige, fandeme godt gået Mathilde. Jeg kunne finde det hele, og spurgte ikke om vej en eneste gang! 

Vi mellemlandede i Paris, hvilket gik fint for os alle, men da vi kom til Minneapolis missede Louise sit fly, da det sidste havde været lidt forsinket, så hun blev nødt til at sove et eller andet sted.

Jeg kom på flyveren til Traverse City, og mine værtsforældre stod i lufthavnen og ventede på mig. 

Jeg har det rigtig godt, og de gør det hele for mig. Lige nu er det virkelig hård og svært at være væk hjemmefra trods jeg aldrig har haft problemer med det. Jeg er virkelig nemt til tåre, men jeg har sagt til mig selv, at jeg ikke vil græde allerede.

I går tog vi til sådan noget gammeldags traktor et eller andet med noget marked og mad, og bagefter til noget Pow-wow, hvor det lignede en flok mennesker fra nepal, der var klædt ud. Jeg fattede det ikke rigtig. Og i dag var vi i kirke og bagefter noget picnic med dem fra kirken, og derefter tog min værtsmor og jeg i Target og købte nogle ting, som jeg havde brug for. 

En helt anden ting er, at jeg slet ikke har spist fastfood eller nogen form for usund mad, hvilket på INGEN måde ligner mig. Jeg har kun spist en masse salat og noget fisk og kylling. Underligt, for jeg plejer altid at være den klamme i min familie derhjemme. 

 

At pakke?

Lige nu sidder jeg på min seng og kigger forvirret rundt. Jeg har nogenlunde en anelse om, hvad jeg skal have med nu, men jeg aner virkelig ikke, hvor jeg skal starte! Noget af mit tøj er min mor stadig igang med at vaske, og resten ligger inde i mit skab eller hænger på mit stativ. Det er sindssygt svært at overskue så mange ting inde i hovedet lige nu som at pakke, sige farvel, papirer osv. .. Jeg havde forsøgt at lave en pakkeliste, men bare nej, Mathilde. Den er allerede gået halvt i opløsning, så nu bliver det at pakke efter hovedet, fordi jeg hele tiden kommer på nye ting.
Men jeg er sikret på, at kunne kende min kuffert i lufthavnen, da den har den GRIMMESTE farve, seriøst. Neongrøn, hvad skal der ske..

Jeg har efterhånden sagt farvel til alle mine veninder og venner, så de er smuttet på efterskole og gym.
Aldrig i mit liv havde jeg forestillet mig, at det ville være så svært at sige farvel til alt og alle.

Men der er efterhånden kun to dage til, at jeg rejser, så i morgen kommer hele min familie og nogle familievenner ud og spiser osv. lidt farvel tam tam. Lidt bittersweet, men hvad fanden, jeg ser dem ikke i et helt år, så jeg er glad for, at jeg lige ser dem en sidste gang.
Torsdag eftermiddag tager min mor, far og storesøster til København og har en dag derovre, da jeg allerede skal flyve kl. 09.55 om fredagen, og jeg skal være i lufthavnen 2-3 timer før.

:))) Mathilde

Hvilke ting skal med?

Altså, jeg er den største spade til at pakke, for enten glemmer jeg noget vigtigt, eller også pakker jeg alt for meget..
Så for første gang i mit 16 årige liv, vil jeg forsøge at være organiseret mht. at pakke.

Jeg ved egentlig ikke, hvor meget tøj, der er smart at tage med, da jeg kan fyre så mange penge af på tøj, når jeg har dem!
Jeg har stort set ikke haft nogle penge siden december, da jeg har sparet hele min løn sammen, så jeg har nogle penge til næste år! Det har været noget lort det sidste halve år, men jeg er SÅ glad for det nu!
Jeg glæder mig til at gå så meget amok i diverse malls osv.!

Jeg har egentlig også købt min homecoming kjole, da jeg var på ferie i frankrig. Den hang bare der, den ville med mig hjem, så jeg prøvede den, og jeg synes ikke, at den sad, som jeg ville have, så jeg hang den tilbage.
Men nej, jeg ville have kjolen, så jeg gik tilbage til butikken, men kjolen hang ikke på sin plads, så jeg panikkede sygt meget, og spurgte en dame i butikken, og hun fandt den SIDSTE størrelse small til mig. Jeg prøvede den så igen, og den sad lidt bedre, så den skulle med hjem. Jeg var overlykkelig!


Her er min kjole. Homecoming kjoler er ofte meget sådan noget glimmer tingel tangel, og det er jeg ikke lige så god til, så er den her klart mere mig. Bum bum

Thoughts.

De sidste to uger, har jeg har meget blandede følelser omkring det her med, at jeg skal til usa. Ja, jeg glæder mig, og ja det bliver det sygeste år, da det her er noget, som jeg virkelig vil. Men det hele er ligesom kommet virkelig tæt på, og det bliver mere og mere realistisk, da jeg allerede har en del venner, der allerede er taget til australien og usa. Jeg har været rigtig ked af det, og jeg har - jeg er ikke meget for at indrømme det - men grædt mig selv i søvn nogle aftener i tanken om, at jeg ikke kommer til at se min familie, mine veninder og venner i et helt år.
Det er meget op og ned, men jeg glæder mig nu. Jeg føler, at jeg er helt klar til at tage afsted, og tage hul på den kæmpe oplevelse jeg får de kommende 10 måneder!

Men jeg kender mig selv godt nok til at kunne sige, at jeg klarer det her, og at jeg vil gøre alt, for at få det fedeste år - hvilket jeg får!

håhå, godnat